Evaluering af DHL Stafetten

Evaluering

DHL Stafetten er et fantastisk arrangement, der er værdsat af tusindvis af virksomheder over hele Danmark. Men det betyder ikke, at arrangementerne ikke kan blive endnu bedre…

Hos DHL Danmark og arrangørerne af DHL Stafetten i de enkelte byer tror vi på, at evaluering af arrangementerne er vejen frem. Selvom vi alle synes, at arrangementerne er fantastiske i deres nuværende form, så mener vi også, at de kan blive endnu bedre. Og derfor evaluerer vi altid arrangementerne umiddelbart efter afholdelse!

🤔 Og hvad evaluerer vi så? Når vi evaluerer på DHL Stafetten, så kommer vi vidt omkring forskellige emner. Vi snakker blandt andet om madkassen; hvad skal indholdet være, kan vi få en mere bæredygtig emballage, hvordan var feedback fra deltagerne på indholdet i madkassen, kan man tilføje noget nyt og mange andre ting. Arrangementerne har hver deres madkasseindhold og derfor skal de sponsoransvarlige fra DHL Danmark evaluere madkassen hele fem gange.

Fun fact: Både København og Aalborg havde hummus i deres madkasser i 2022. I København blev stort set alt hummus spist, mens man i Aalborg donerede store mængder til Stop Madspild. Hummus er åbenbart mere udbredt og vellidt i nogle dele af landet end andre 🤷🏻‍♂️

Udover at evaluere på madkassen, evaluerer vi fx også på bæredygtighed, lokationen for det enkelte arrangement, pynt, selve afholdelsen og samarbejdet mellem DHL Danmark og arrangørerne.

📢 Hvis du har noget feedback til dette års arrangementer eller ønsker til næste års arrangementer, så er du altid velkommen til at sende det til os på mail: dhlstafetten@dhl.com. Så kigger vi på det hurtigst muligt og følger op på det med det specifikke arrangement, hvis det er nødvendigt.