Vi vil gerne sige tak!

DHL Stafetten Tak

Uden deltagernes, arrangørernes og de frivilliges indsats, ville vi ikke kunne sige, at vi i år har slået deltagerrekord i alle fem byer 🎉

Vi ser en stigende tendens i samfundet: Flere og flere løber, og dermed vil flere danskere også gerne deltage i et løbearrangement. Vi ser også, at fællesskabet og sammenholdet på en arbejdsplads i stigende grad fylder mere og mere. Og her er DHL Stafetten jo det perfekte arrangement, der giver plads til løberen, hyggefisen og hepperen.

Fx var det maksimale antal deltagere egentlig nået i København sidste år med 150.000 deltagere fordelt på fem dage. Men med kloge hjerner hos Sparta, arrangørerne i København, har man optimeret gå-ruten, hvilket gav plads til 10.000 mere fordelt over de fem dage i 2025.

I Aalborg flyttede man i 2024 arrangementet til Dyrskuepladsen, som blandt andet gav mere plads, mulighed for bedre ruter og rigtig gode parkeringsforhold. Det har resulteret i, at endnu flere virksomheder i Nordjylland kigger DHL Stafettens vej og melder sig til.

Uanset hvilken by vi kigger på, har arrangørerne gjort et flot stykke arbejde for at tiltrække både tidligere og nye deltagere til arrangementet 💪🏼

Men ingen DHL Stafet uden de frivillige! Med mange hundrede frivilliges hjælp, blev DHL Stafetten afviklet flot og sikkert.

Der er ikke andet at sige, andet end tusinde tak til de mange tusinde deltagere – og især en kæmpestor tak til de ildsjæle, der befinder sig i virksomhederne, og som sørger for at arrangere en fantastisk dag for deres kolleger.

Vi ses i 2026 💛❤️