Forsikring, mad og fjernsyn

Hvad har de til faelles Tryg

Hvad har det egentlig til fælles?

At medarbejdere i disse brancher deltager i DHL Stafetten 💛

Der er ikke meget forsikring, mad og fjernsyn har til fælles. Men én af de ting, medarbejdere fra denne branche har til fælles, er at de deltager i DHL Stafetten. Hvert fald hvis man arbejder hos Tryg, Broens Gadekøkken eller TV2.

Hvad har de til faelles Tryg
”I Tryg er DHL Stafetten et af årets store højdepunkter”

”Det handler ikke kun om at tilbagelægge en rute, uanset om man går eller løber, men om at dyrke fællesskabet og styrke sammenholdet.

Stafetten skaber en helt særlig energi, fordi vi mødes på tværs af afdelinger, hepper på hinanden og oplever glæden ved at være en del af et større fællesskab.

Den samhørighed, vi tager med os fra dagen, lever videre og giver os endnu stærkere relationer.

Vi deltager år efter år, fordi DHL Stafetten kombinerer motion, fest og fællesskab. Det er et arrangement, vi virkelig ser frem til, og som vi altid tager masser af gode minder og et styrket sammenhold med hjem fra.”

– Nanna Skafte, Eventkoordinator i Tryg

Opbygning og styrkelse af det sociale

TV 2 deltager i DHL stafetten, fordi det giver os mulighed for at dyrke noget motion og røre os sammen med vores kollegaer. Men vigtigst af alt, giver det os mulighed for at opbygge og styrke det sociale samvær med kollegaer på tværs af hele huset, og derved også få styrket relationerne på tværs.

En årlig tradition

”For os er DHL Stafetten en tilbagevendende årlig begivenhed, som handler om bevægelse, sundhed, sammenhold og trivsel. Elementer vi udlever også i hverdagen på vores arbejdsplads, og når vi hjælper de 18.000 arbejdspladser med til sammen 650.000 mennesker, der er kunder hos os, til en sundere hverdag. DHL stafetten er et klart ‘must’ for os – hvert år.”

– Karina Aabling, HR & Kommunikationschef i Dansk Sundhedssikring

”Der er ingen tvivl om, at det nu er blevet en tradition”

Vi var her første gang sidste år. I år er det rygtedes, hvor hyggeligt det var, så i år er vi mange flere. I år er vi her med Storms Pakhus i Odense og i alt 130 kolleger. I vores travle hverdag kan vi godt glemme det sunde, så vi fik ideen til det sidste år. Og så er det en mulighed for, at vi kan lave noget socialt i det, der ellers er vores egen højsæson. Når det endelig lader sig gøre at samles som her, så gør vi også vores ypperste og har DJ og kokke med. Der er vist ingen tvivl om, at det nu er blevet en tradition.

Broens Gadekøkken / Storms Pakhus