Så kom dagen endelig!
De næste to uger bliver fantastiske.
I dag starter to fantastiske uger, for i dag starter DHL Stafetten 💛
Vi ser ind i et år med DHL Stafetten, hvor vi samler op mod en kvart million deltagere til verdens største og hyggeligste motionsløb – og så tæller vi ikke en gang supporterne og andre besøgende med.
Til den første stafet, før DHL Danmark blev hovedsponsor, var der i 1981 samlet blot 134 hold i Fælledparken en enkelt aften. I år kigger vi ind i 30.000 hold over fem dage alene i København, og dertil kommer der de andre byer, hvor både Aarhus og Odense indtil videre også har meldt udsolgt.
Sidste år var et rekordår for DHL Stafetten, og den enorme opbakning til arrangementet er vi utroligt taknemmelige for. Og selvom vi er ambitiøse med DHL Stafetten, så havde vi ikke regnet med at skulle kigge ind i endnu et rekordår af denne størrelse 😱
Foruden at vækste på deltagerantallet, vokser vores ansvar også. Og derfor er vores fokus på blandt andet bæredygtighed ligeledes vokset, hvilket man blandt andet vil kunne se i forskellige tiltag rundt omkring til arrangementerne. Arrangørerne har optimeret deres indsats i forhold til affaldsindsamling, nogen har aftaler med madspildsorganisationer, andre har introduceret service af genanvendte eller bionedbrydelige materialer, blot for at nævne nogle eksempler.
Vi glæder os til at møde jer ude i det danske land ❤️💛