Markberg x DHL Stafetten
I år er der (igen) flere hundrede tusinde deltagere til DHL Stafetten rundt omkring i Danmark. Selvom det er rigtig mange mennesker og virksomheder, så er der stadig mange virksomheder, der endnu ikke deltager. Og hvad gør man, hvis man sidder i en af de virksomheder, som endnu ikke deltager? Hvordan får man lige chefen og kollegerne med på, at deltagelse i DHL Stafetten er den bedste idé?
Susanne Aaby Andresen, indkøber hos Markberg, ved præcis hvordan man får både chefen og kollegerne med. Hun startede med at fortælle om ideen til hendes chef, hvor alle fordelen ved at deltage i DHL Stafetten blev fremhævet. For at nævne nogle af fordelene:
· Alle kan være med, uanset om man vil løbe, gå eller blot heppe på kollegerne. Det er også ligegyldigt hvor hurtigt man løber eller om man hellere vil gå med en øl i hånden frem for vand.
· Man kan samle hele virksomheder, afdelinger, projektgrupper etc. uden at skulle lave det store arbejde. I bund og grund kræver det kun at man tilmelder sig og inddeler i hold. Hvis man ønsker at gøre lidt mere ud af arrangementet, så kan man tilkøbe telt, diverse ekstra ydelser, pynte op i teltet og lignende. Resten sørger vores dygtige arrangører i de enkelte byer for – nemt!
· Det styrker sammenholdet og fællesskabet mellem medarbejdere i virksomheder, fordi man samles om et hyggeligt arrangement, som de deltagende kan snakke om i mange måneder efterfølgende.
· Man sender et signal til både medarbejdere og omverdenen om, at sundhed, mentalt såvel som fysisk, betyder noget for virksomheden. Ved at opfordre medarbejdere til at deltage i DHL Stafetten, så fremmes både den fysiske og mentale sundhed blandt medarbejdere – hvis man er hepper, så er det dog mest den mentale del, der tages hånd om 😉
Når chefen så (selvfølgelig!) har sagt ja, skal kollegerne med på ideen. Her kan man sagtens bruge de samme argumenter som ovenfor. Derudover ser vi, at mange nuværende deltagende virksomheder fx opretter løbeklubber, så de løbende medarbejdere kan blive klar og undgå skader, og de fortæller om arrangementet internt, både i forhold til det praktiske og det hyggelige aspekt. Vi ser ofte, at når virksomheder først har deltaget en eller to gange, så bliver det en tradition som medarbejdere ser frem til på lige vilkår med sommerfester, julefrokoster og lignende.
Efter at Susanne havde fået ja til ideen fra hendes chef og fortalt om DHL Stafetten til hendes kolleger, fik hun hurtigt opbakning til den. Faktisk sagde halvdelen af hendes kolleger ja lige efter at hun fortalte om ideen! Vi glæder os til at se Susanne og resten af team Markberg til DHL Stafetten lige om lidt 🙌🏽
Rigtig god fornøjelse!