Det går stærkt med tilmeldingerne!
Så hvis du skal nå at overtale chefen til at I skal deltage i DHL Stafetten i år, så er det ved at være tid.
I år går det hurtigt med tilmeldingerne som aldrig før! Man skal derfor ikke vente for længe, hvis man vil være sikker på at kunne deltage i dette års DHL Stafetten 🫢
Har du endnu ikke fået overtalt HR, din chef eller personen, som skal træffe den endelige beslutning, om, at virksomheden skal deltage i DHL Stafetten i år? Så giver vi dig her nogen udtalelser fra virksomheder, der tidligere (og fortsat) deltager i DHL Stafetten – de har nemlig nogen rigtig gode argumenter for, hvorfor man som virksomhed bør give medarbejderne muligheden for at deltage i verdens største og hyggeligste motionsløb ❤️💛
Rambøll Danmark: ”DHL Stafetten er et friskt pust, der samler os om noget andet, end det vi laver til daglig. Her får vi mulighed for at opleve hinanden på slap line med røde kinder og sved på panden. Det kan give nye venskaber og nye samarbejder på tværs af organisationen, og ikke mindst sjove historier over frokosten.”
TV2: ”TV 2 deltager i DHL Stafetten, fordi det giver os mulighed for at dyrke noget motion og røre os sammen med vores kollegaer. Men vigtigst af alt, giver det os mulighed for at opbygge og styrke det sociale samvær med kollegaer på tværs af hele huset, og derved også få styrket relationerne på tværs.”
Danfoss Medical Health Centre: ”Vi deltager i DHL Stafetten, da det er et stort og veltilrettelagt firmaarrangement, hvor sociale samvær, hygge og motion kombineres. DHL rammer også bredt, da man kan vælge mellem at gå eller løbe. Vi håber også at flere måske får lyst til at fortsætte med at motionere efter de har deltaget i arrangementet. Rammerne er sat til et super hyggeligt arrangement, som mange ser frem til hvert år. Vi gør hvertfald!”
👉🏼 Hvis du vil have flere gode argumenter, kan du finde dem her.