Der er fart på tilmeldinger til DHL Stafetten – skal du nå med?
Hvis du skal nå at overtale chefen – eller overbevise kollegaerne – så er det ved at være tid.
Inden sommerferien for alvor sætter ind, og kalenderne fyldes op med ferie, sommerhuse og alt det gode, er det en rigtig god idé at få styr på de vigtigste ting – startnummer, teltplads og mad – nu!
Flere af byerne melder allerede udsolgt på startnumre til flere dag, telte og VIP-muligheder, så vent ikke for længe med at tilmelde dig og sikre en plads til årets DHL Stafetten.
Sådan går det med tilmeldinger til DHL Stafetten 2026

Odense
Ca. 17.000 deltagere har tilmeldt sig i Danmarks mest eventyrlige by. Her meldes udsolgt på:
🔥Grill/VIP: tirsdag, onsdag og torsdag
⛺Telte: onsdag (ud til løberuten) og torsdag
Meeeeen. Der er fortsat fint plads til en masse skønne deltagere. Bestil inden sommerferien, så I er helt klar til årets motionsfest i Odense.
Hvornår? 17. til 20. august 2026

Aarhus
Smilets by melder udsolgt på:
⛺ ALLE telte
🏃 Nærmer sig også holdtilmeldinger
Men fortvivl ikke! I kan opsætte egne pavillioner ved privatområderne i Mindeparken og få et hyggeligt samlingspunkt efter DHL Stafetten. Se specifikke regler her.
Tilmeld et hold, inden det er for sent!
PS. 1. juli er sidste chance for at bestille forsendelse af startnumre og ændre holdtyper uden gebyr.
Hvornår? 18. til 20. august 2026

København
DHL Stafetten København har haft fart over feltet, og har allerede rundet:
🏃90% solgte holdtilmeldinger. Helt udsolgt onsdag og torsdag
⛺Udsolgt af telte: onsdag, torsdag og fredag
Så… Har du ventet på et tegn til at tilmelde et gå- eller løbehold i Fælledparken sammen med dine søde kollegaer? Så er det her dit tegn!
Hvornår? 24. til 28. august 2026

Sønderjylland
Kom og vær med til årets hyggeligste motionfest i Aabenraa med forventet +8.000 deltagere!
Få styr på hold, telt, mad og alt det praktiske, du skal huske til DHL Stafetten inden du går på sommerferie – og før kalenderen bliver fuldt booket i august.
Så har du og dine kollegaer også noget at glæde sig til efter ferien.
Frist for tilmelding: 19. august
Hvornår? 26. august 2026

Aalborg
Der er allerede over 10.000 glade nordjydere tilmeldt DHL Stafetten Aalborg – og udsolgt på:
⛺Telte: onsdag og torsdag
⭐VIP: torsdag
🚶Holdtilmeldinger: omk. 50%
Og vi mangler stadig … dig og dine kollegaer! Der loves godt humør, flotte ruter ved Dyrskuepladsen i Skalborg og god stemning hele vejen rundt!
Hvornår? 25. til 27. august 2026
Uanset om I går, løber, hepper eller bare deltager for sammenholdet og den gode stemning, er alle velkomne! Tag din gode kollega(er) under armen og kom med ud i det fri og skab gode minder, I kan tage direkte med tilbage til kontoret. Ses vi til august? 🌞Det håber vi!
