Der er en ny papkasse i byen 📦

Madkasse 3

Normalt er det ikke noget, der vil få sindene i kog hos os, men…

… lige i dette tilfælde, så er vi meget begejstrede!

Vi har nemlig givet vores madkasse en makeover. Før var den gul og rød, nu er den så blevet brun. Og brun er måske ikke lige den flotteste farve – den er hvert fald ikke flottere end gul og rød, hvis du spørger os 😉 Men en brun madkasse er meget bedre for miljøet, for det gør det blandt andet muligt for os at anvende 100% genbrugspap.

Det ligger jo lidt i ordet: genbrugspap. For at kunne producere papkasser, skal der fældes træer. Ved at anvende genbrugspap, er vi med til at minimere antallet af fældede træer, og derved passe godt på miljøet. Det betyder selvfølgelig også, at vi anbefaler, at alle får sorteret deres affald til DHL Stafetten, herunder madkasserne, så de kan blive brugt til noget nyt igen ♻️

Det er muligt at sortere jeres affald til DHL Stafetten i hele landet, og København tilbyder de endda, at man blot kan stable kasserne i teltet, og så tager de frivillige kræfter sig af dem!

😱 I år sigter vi efter 250.000 deltagere, hvilket svarer til 50.000 hold á fem personer. Og da hvert hold får en madkasse hver, kan man vidst roligt sige, at vi med den nye madkasse har reddet ”et par træer”. Vi glæder os til at se jer om små to måneder!