Børns vilkår til DHL Stafetten

Boerns Vilkår
I år havde DHL Stafetten i København besøg af Børns Vilkår, der blandt andet benyttede arrangementet til at skabe opmærksomhed omkring BørneTelefonen.

DHL Stafetten er hygge og motion, og skaber rammerne for et kollegialt arrangement blandt mange tusinder virksomheder i Danmark. Men det er også mere end det; det er også et arrangement, hvor virksomheder eller organisationer kan skabe opmærksomhed omkring dem selv og deres produkter, formål eller services.

❌ Til DHL Stafetten må man ikke reklamere for sin virksomhed eller lignende ved at dele ting ud, stille boder op etc. Men man er mere end velkommen til at ”reklamere” for sin virksomhed eller lignende på en t-shirt, kasket eller noget tredje, som deltagerne har på til arrangementet. Og det gjorde Børns Vilkår til dette års DHL Stafetten i København, hvor de gøre opmærksom på BørneTelefonen.

Børns Vilkår har startet et initiativ med det formål, at samle penge ind til BørneTelefonen. De har dannet fem vandre-fællesskaber over hele landet, hvor mennesker mødes for at vandre [gå] sammen og gøre opmærksom på BørneTelefonen. Udover at skabe opmærksomhed, samles der også ind til BørneTelefonen afhængigt af hvor langt der vandres.

📲 BørneTelefonen hjælper børn og unge i Danmark, når de har brug for det; hvad end de har brug for at tale om mobning, ensomhed, angst, forældres misbrug eller noget femte. De penge, Børns Vilkår samler ind, er med til at få flere rådgivere på BørneTelefonen, så flere kan få hjælp, og øge formidlingen af BørneTelefonen til børn og unge. Vi er så glade for, at virksomheder, eller organisationer som Børns Vilkår, kan få mere ud af DHL Stafetten end blot det åbenlyse ❤️