Bliv max klar til DHL Stafetten i Aarhus
Nu får din virksomhed mulighed for at tilbyde alle medarbejdere en motionspakke, hvor Max Boderskov fra RunMax kommer ud til netop jeres virksomhed – således at I allesammen er klar til DHL Stafetten i august.
DHL Stafetten er for både de medarbejdere, som gerne vil have en hyggelig aften i selskab med kollegaerne, men også for dem som gerne vil udnytte løbet til at blive endnu klogere på både løb og træning. Din virksomhed får nu den unikke mulighed at blive helt klar til DHL Stafetten med Max Boderskov, der er løbeekspert og indehaver af RunMax.
Bliv klog på alt lige fra løb til motivation
Med en kandidat i idræt og et speciale i løb er Max Boderskov en sand ildsjæl, når det gælder alt med løb. Han har mange års erfaring som både træner og eliteløber. Den brede vifte af erfaring, der blandt andet inkluderer fysisk træner i Superligaklubben AC Horsens, medudvikler af DGI & DAF’s løbetræneruddannelse og uddannelse af løbetrænere i Danmark og Island, vidner om en stor praktisk og teoretisk viden, når det gælder løb, sundhed og motivation.
Som løber har Max beskæftiget sig med alt lige fra 800m baneløb til ultra trailløb på eliteniveau. Her er han stadig aktiv senest med en sølvmedalje til DM i trailløb 2023. Med en af Aarhus Motion og RunMax’s motionspakker besøger Max Boderskov din arbejdsplads og holder foredrag, sparringssessioner samt fællestræninger.
Vælg imellem fire motionspakker
Max Boderskov udbyder fire forskellige motionspakker, som din virksomhed kan købe.
Start Up-pakken indebærer et foredrag på halvanden til to timer, hvor Max Boderskov giver indblik er i, hvordan man planlægger sin træning op til DHL Stafetten, hvordan man opretholder en bæredygtig løbemotivation, og hvad man kan gøre for at undgå skader. Derudover giver Max Boderskov sparring med virksomhedens sundheds- eller løbeambassadør to gange og hjælper denne med at planlægge et godt forløb frem mod DHL Stafetten.
I Keep It Going-pakken får virksomheden selvsamme foredrag og sparring med jeres sundheds- eller løbeambassadør. Dette inklusiv tre fællestræninger, hvor deltagerne undervejs har mulighed for at få individuel sparring på de udfordringer, de måtte have.
Med All Inclusive 1-pakken får din virksomhed foredrag, tre fællesstræninger og hele fem sparringssessioner med virksomhedens sundheds- eller løbeambassadør. Ud over at planlægge et godt forløb op mod DHL Stafetten giver Max Boderskov også sparring omkring rollen som sundhedsambassadør, og hvordan vedkommende optimalt bevarer motivation og tilslutning til sundhedsløsningerne for virksomhedens medarbejdere.
All Inclusive 2-pakken indeholder foredrag og hele ti fællestræninger.
Få det fulde overblik over Aarhus Motion og RunMax’s motionspakker her