Vi deltager…
selvfølgelig selv i DHL Stafetten!
Én ting er, at vi er hovedsponsor på DHL Stafetten 🎈
Noget andet er, at vi selvfølgelig også selv deltager i de forskellige arrangementer rundt omkring i Danmark!
DHL Danmark består af flere forskellige divisioner, som hver især er eksperter inden for et specifikt felt af logistik. Som et resultat af mange forskellige divisioner og dertilhørende forskellige placeringer af kontorer og medarbejdere i Danmark, giver DHL Stafetten vores medarbejdere mulighed for ikke kun at deltage i en stafet nær dem, men også at møde og pleje deres relationer til kolleger i egen division såvel som i andre divisioner. 💛❤️
Og vi møder selvfølgelig ikke op til et tomt telt; vi har nemlig et dedikeret team til at arrangere DHL Stafetten for vores medarbejdere. I Aarhus og København er vi så mange medarbejdere der deltager, at vi har vores eget telt, som vores team sørger for at pynte op, bestille catering til og meget andet. I år var vi fx over 450 medarbejdere, så det er lidt af et arrangement, teamet skal planlægge. I Odense, Aalborg og Sønderjylland har vi enten meget små kontorer og få medarbejdere, eller slet ingen – men det betyder ikke, at vi ikke deltager. I alle disse tre byer sidder vi i VIP-teltet sammen med en række medarbejdere, der har haft mulighed for at rejse til det specifikke arrangement og opleve en by, som de ellers ikke ville opleve DHL Stafetten i.
⭐ Uanset virksomhedens størrelse og placering, er det nemt at skalere både op og ned til DHL Stafetten. Hvis I er mange medarbejdere i én by, kan I med fordel have jeres eget telt og selv styre hele arrangementet. Hvis I ikke er så mange, eller måske ikke har ressourcerne til at stable et arrangement på benene selv, kan I med fordel booke pladser i et VIP-telt, så I blot skal møde op som I er.
Ses vi i 2025?