Hvordan er det lige med t-shirts til DHL Stafetten…
… og bæredygtighed? For det er da ikke særligt bæredygtigt at få lavet nye t-shirts hvert eneste år?
Svaret er: Nej, det er ikke bæredygtigt at få lavet nye t-shirts hvert år man deltager i DHL Stafetten 👕 Forestil dig bare, at knap 250.000 mennesker alle skal have en ny t-shirt på hvert år, og hvilken betydning det har for miljøet.
Vi skal alle hjælpes ad med at passe på miljøet, og det gælder selvfølgelig også ved et arrangement som DHL Stafetten. Hvor vores arrangører allerede arbejder hårdt for at tilbyde samme høje kvalitet, men på en mere bæredygtig måde, hvert eneste år, kigger vi som deltagende virksomhed ind i, hvordan vi kan minimere vores belastning af miljøet. Og det kan vi blandt andet ved at genbruge vores t-shirts!
💡 Vidste du, at tøj og tekstiler er det fjerdemest miljøbelastende forbrugsområde i EU?
💡 Vidste du, at én enkelt t-shirt kræver omkring 1.400 liter vand at producere? Det svarer til mere end 10 fyldte badekar.
💡 Vidste du, at der i gennemsnit bliver udledt 15 kg CO2 ved produktion af 1 kg tekstil? Det afhænger selvfølgelig af materialet.
💡 Vidste du, at det i gennemsnit kræver 3 kg kemikalier at producere 1 kg bomulds-t-shirts?
💡 Vidste du, at tøjspild koster cirka 100 millioner kroner årligt i tabt genbrugs- og genanvendelsesværdi?
Med andre ord: Ved at genbruge t-shirts til DHL Stafetten flere år i træk, kan vi som virksomhed minimere vores belastning af miljøet. Og hvis vi alle genbrugte vores t-shirts, så ville vi kunne belaste miljøet endnu mindre.
Hvordan har vi gjort i DHL?
Alle danske divisioner af DHL blev i 2023 enige om, at vi ville genbruge vores t-shirts til DHL Stafetten minimum to år ad gangen. Beslutningen blev taget både af hensyn til miljøet og i overensstemmelse med vores strategi ZERO Emissions ♻️ Derudover bliver vores t-shirts produceret i 100% genanvendt polyester.
Efter vores beslutning om at genbruge t-shirts fra DHL Stafetten flere år i træk blev truffet, spurgte vi vores medarbejdere om hjælp til designet på den ”blivende” t-shirt. På den måde fandt vi frem til dét design, som flest medarbejdere kunne lide, og dermed ville sandsynligheden for opbakning til projektet over være højere.
▶ Vi er klar over, at den mest bæredygtige løsning ville være at opfordre alle til at tage en t-shirt på, som allerede hænger ligger i skabet. Men vi anerkender også den kommercielle værdi i at fremvise et logo til et stort event som DHL Stafetten, samt den fællesskabsfølelse det giver, at alle fra samme virksomheder har samme t-shirt på.
Gode tips til genbrug af t-shirts:
💚 Blev enige om et bæredygtigt design på t-shirten; altså et design, som I kan bruge flere år i træk.
💚 På baggrund af antal deltagere og deres størrelse de sidste par år, bestil da ekstra mange t-shirts, så der er til eventuelt nye medarbejdere i de følgende år, hvis medarbejderne skifter størrelser eller hvis nogen skulle komme til at smide deres t-shirt væk. Det er altid billigere og mindre belastende for miljøet at producere og transportere én gang end flere gange.
💚 Udlod eventuelt en eller flere præmier til de medarbejdere, der er ekstra gode til at passe på deres t-shirts.
Vi håber, I vil være med til at gøre DHL Stafetten mere bæredygtig!