Derfor bliver DHL Stafetten udsolgt hvert år

Status paa tilmeldinger
Foto: René Dyhr

Og hvorfor I bør sikre jer en plads allerede nu

Når vi siger, at man skal være hurtig, så mener vi faktisk ikke på løberuten. Vi mener på tasterne 👩🏽‍💻

For de sidste par år er der sket det samme:

Tilmeldinger, telte og madkoncepter til årets DHL Stafet bliver revet væk. Og i år er ingen undtagelse!

Det er vi ærligt talt både stolte af og taknemmelige for.

Forklaringen er egentlig ret simpel:

DHL Stafetten er meget mere end et motionsløb ️💛

Der bliver selvfølgelig løbet. Og det er en stafet, hvor mange deltagere får sved på panden og løber på tid. Men det er sjældent dét, folk taler mest om bagefter.

Det, der gør dagen til noget helt særligt, er blandt andet:

  • Kolleger mødes på tværs af afdelinger og roller
  • Nye relationer opstår over grillen eller på gåturen
  • Samtaler starter før startskuddet og fortsætter længe efter målstregen

DHL Stafetten er en af de få arbejdsdage, hvor fællesskabet fylder kalenderen og er vigtigere end alle de andre møder.

Og energien fra den ene dag kan mærkes på arbejdspladsen længe efter – ofte helt til DHL Stafetten året efter.

I skal ikke vente for længe, hvis I vil sikre jer en plads til årets DHL Stafet. Lige nu ser status sådan ud:

📍 København: 70% af billetterne er solgt

📍 Aarhus: 85% af teltene er solgt

📍 Odense: VIP-telt udsolgt alle dage og grilltelt udsolgt torsdag

📍 Aalborg: Telte udsolgt torsdag og 95% af telte solgt onsdag

📍 Sønderjylland: Stor interesse, men stadig god plads

Find jeres by og få jer tilmeldt lige her.