Skal du med til DHL Stafetten 2025?
Så sæt kryds i kalenderen allerede nu.
For vores vedkommende når DHL Stafetten nærmest ikke at slutte, før vi ser frem til næste års arrangementer. Og vi ved, at mange af jer deltagere har det på samme måde, og helst ville kunne tilmelde sig med det samme til året efter 🤩
Traditionen tro åbner tilmeldingen til næste års DHL Stafet i starten af marts, men som noget nyt bliver det den 4. marts 2025, og ikke 1. marts som normalt. Som med rigtig mange andre motionsevents, bliver der hurtigt udsolgt af specifikke dage og, i vores tilfælde, af telte, all inclusive og lignende, ligeledes på specifikke dage.
❌ Derfor er det en rigtig god idé, hvis I allerede nu sætter et kryds i jeres kalender den 4. marts 2025, så I op til dagen kan forberede en eventuel tilmelding (antal deltagere, antal telte, tilvalg og lignende), og så I på dagen er klar til at melde jer til!
Vi er så småt begyndt at snakke med arrangørerne om, hvordan vi gør 2025 endnu bedre end 2024 – så I kan godt begynde at glæde jer allerede 💛❤️